lørdag den 30. september 2017

Filuca 6 år






onsdag den 27. september 2017

Genbrugsfund

I går fandt jeg denne fine rosa/brunlige krukke i genbrug. Først lod jeg den pænt stå på hylden i butikken. Men kunne ikke glemme den, så måtte tilbage og have den med hjem. Glasuren og farverne er så fine og passer lige ind til den anden lyserøde vase. 




fredag den 22. september 2017

At være forældre i 2017

Det her indlæg har jeg tænkt længe over. Men efter to forældremøder i den danske folkeskole den sidste uges tid, er jeg nu klar til at udgive det. Det handler om hvordan det er at være forældre i 2017. Det er ikke et ynkeindlæg, men bare tanker og mere fokus på, hvor mange krav og forventninger, der egentlig er til os forældre.
Udover at passe vores jobs skal vi finde tid til hver dag at læse 10 sider med/for vores barn. Her vil det sige dobbelt op pga. to børn. Vi skal også deltage og være sociale i fællesarrangementer som forældrerådet arrangerer. Legeaftaler og diverse fritidsaktiviteter skal også passes. Og så husk lige de sunde og varierede madpakker der skal laves, og der skal du i øvrigt også inddrage børnene i både indkøb og madlavning, så I kan få en god samtale, hvor du inddrager tal, mål, mængder, små regnestykker, udvider barnets ordforråd, øver lydering. Men husk når I handler ind, må det ikke være i ulvetimen, for det er ikke barnets behov og de andre kunder i supermarkedet gider ikke høre på dit tudende, trætte barn. Glem ikke de små sedler i madpakken, for barnet skal jo øve sig i at læse.
Når du så lige har pustet ud, så skal du have lært dit barn at binde snørebånd, for det er ved at være pinligt at barnet med størrelse 35 stadig bruger velcro eller elastiksnørebånd.
Når I er færdige med at øve snørebånd, skal I spille kortspil, brætspil eller terningespil. For I skal jo øve tal, mængder, vente på tur og "det handler om at være med ikke at vinde". Så er det ved at være tid til et aftensbad. Nu hvor barnet er startet i skole, forventes det jo at barnet selv kan klare badning, for det skal han/hun jo selv til idræt og svømning, så der skal øves og guides.
Når du så har puttet dine børn (husk at læse og synge inden putning for dit barn mærker dit nærvær og omsorg), så kan du sætte dig og læse dagens 17 beskeder og påmindelser på intra.
Find selv på flere. Jeg er glad for jeg kun arbejder deltid og ikke først er hjemme til spisetid hver dag, for så vil der da være alt for få timer sammen med mine vågne børn.


onsdag den 20. september 2017

Tapas

En af mine livretter er tapas. Det kan vel egentlig ikke kaldes en ret, men skal jeg vælge aftensmad i en børnefri weekend, så ender vi oftest på tapas, som vi kan hapse og hygge med sammen med et glas vin eller bobler. 
Forrige weekend var heller ingen undtagelse. Her prøvede vi noget nyt (for vores vedkommende); artiskokker med rørt smør. Jeg fandt opskriften her. Det var virkelig lækkert og skal klart gentages - også sammen med børnene. 


Tapas-mulighederne er mange og jeg har flere favoritter, men her kommer lidt af dem:
  • Oste! Ikke en tapas uden ost. Mine favoritter er Brügge, Beemster og Montana. Og så en rørt ost med chili/hvidløg, som vi køber ved Lading Ost. Som alternativ er øko Castello pikantosten også lækker
  • Skinke eller pølser får vi næsten altid. Jeg er også vild med røget svinekam
  • Paté rørt med lidt creme fraiche og cornichons til
  • Avocado med rejer og citron
  • Tunmousse
  • Laksemouse (varmrøgetlaks pillet fra hinanden og rørt med lidt creme fraiche, citron og evt frisk dild
  • Lakseroulade ala denne her
  • Carpaccio-ruller; oksefilet i tynde skiver rullet med ruccula, pyntet med olivenolie, parmesan og ristede pinjekerner
  • Saltede mandler
  • Dadler med bacon
  • Og så er der dips: pesto (den grønne fra Løgismose kan varmt anbefales), dijonnaise og mayo med citronskal og persille er mine favoritter.











Velbekomme!

søndag den 10. september 2017

Ny pude

Søndagen er gået med en masse praktiske gøremål, men jeg har også fundet tid til at lave noget af det jeg holder af. Jeg har længe haft et stykke perlestrik liggende, som skulle monteres til en pude med velour på bagsiden. Det blev endelig gjort i dag. Og se lige hvor fint den passer i svigerfars fine stol i solskinnet.





onsdag den 6. september 2017

Tilbageblik på sommeren

Så blev det da virkelig efterår. Uden for vinduet står regnen ned. Sommeren er vist definitivt slut for i år om vi vil det eller ej. Derfor et lille tilbageblik på sommerferien her til aften.
I korte træk har vores sommer budt på havefest, Skagen, sommerhus, Cirkus Summarum, København og en masse tøffetid herhjemme.